onsdag den 27. februar 2013

Med stængerne i vejret - Et udvalg af mine hula hop-stiletter/sko!

HI!

Jeg har som flere af jer, formodentlig, mange sko. Især til hula hop-dans og dans i det hele taget. Hovedparten er med glimmer og her er jeg særligt begejstret for typen med 10-12 cm hæle og derover. - På trods af at jeg bliver meget, meget høj med dem. (Er 182 cm høj på mine bare hula hop-fødder) Nedenfor har jeg fotograferet et udvalg af dem, mens jeg meget passende lå på sofaen med vintersnue og benene i vejret :D
Disse er de senest ankomne og de allerhøjeste jeg har (14 cm!). De skal med i et af mine kommende shows.


Det næste par er mine tåspidssko. - Gode at ha' med til koncert iøvrigt.. Gik til ballet både som lille og tog det op senere igen, da jeg var blevet en noget større hula hopper.
I dag kan jeg hula hoppe imens jeg står på tær'. Drømmer om at lave en lille hula hop-ballet-film.. - og med masser af tyl :D



De næste to er bare dejlige at ha' på og bruges også uden for scene-sammenhæng:




Det næste par har jeg brugt en del i træningslokalet. Har ud over hula hop, danset og undervist i de lidt mere sensuelt vovede discipliner som burlesque, poledance og 'stripfit'..!


Det var mit første indlæg om sko. Vender tilbage med flere sko og kostumer senere - men først og fremmest mere hula hop!

Hav det bekvemt så længe

Kærlige hula-hilsner

Miss Mia


torsdag den 14. februar 2013

Min nye hula hop-ring!

Jeg har fået ny hula hop-ring!  - og jeg har lavet den selv i mit hula hop-værksted. Den skal bruges i et af de nye shows jeg arbejder på.



I de fleste af mine shows hidtil har jeg optrådt med den klassiske, bolsjestribede version. Senest i weekenden hvor jeg havde mit gear med til Jylland. Optrådte i det gamle fængsel i Horsens i forbindelse med Danmarks Indsamlingen. (arbejder på at få billeder og video op snarest)


Hav en dejlig dag!

Snurrende hilsner fra Miss Mia