onsdag den 5. december 2012

Jule-hula-hop under klirrende lysekroner!

Glædelig jul!

Nu på søndag er der jule-hula-hop for børn 5-13 år og deres forældre på Københavns Museum kl 14-15:30. I løbet af den første halve time får børnene mulighed for at producere deres egen ring, som de kan få med hjem efter den efterfølgende hula hop-undervisning. Der vil være julemusik, saftevand og pebernødder, og så er jeg trukket i min mest julede dragt i dagens anledning :-) !
Det koster kun 50 kr for børn (inkl. hula hop-ring!) og 20 kr for voksne. Der vil også være nogle voksen-hula hop-ringe til låns.



Fra efterårsferiens hula hop-workshops i den fine sal med lyserødt lysindfald og klirrende lysekroner


Se mere på:  http://www.copenhagen.dk/dk/det_sker/events/jule-hulahop_med_miss_mia

Har man hverken børn eller lyst til at hula hoppe, så kan man også sagtens gå ind og se museets fine udstilling om 50'ernes rock'n'roll kultur i Danmark og samtidig gå forbi og kigge i salen :-)

Snurrende jule-hilsner

MM


fredag den 30. november 2012

Dagens hula hop-billeder (2)

God eftermiddag!

Hula hop'ede lige forbi de her hula hop-billeder:




God weekend! Jeg skal ud og undervise hula hop'ere på Vesterbro her til aften :D
/MM


fredag den 5. oktober 2012

Er blevet museumsgenstand..!

Godaften i stuerne!

Så er jeg rent faktisk blevet museumsgenstand! Men jeg osse' ved at være en moden hula hopper :D
  Har i denne uge været forbi Danmarks Tekniske Museum i Helsingør, hvor jeg er blevet en del af udstillingen Hjem Kære Hjem. Her har man bygget et par huse, hvori de forskellige rum viser hjemmets teknologiske historie.

I et 50'er badeværelse sætter jeg carmen curlers i håret og lægger make-up inde i et spejl:


Til venstre for vasken er der en hylde med forskellige ting og hiver man i carmen-curlerne, når jeg ber' om dem, så begynder jeg straks at sætte dem i. Men man skal gøre som jeg siger, eller står jeg bare og kigger eller svarer tilbage, når der bliver skyndet på mig. Mand og børn dukker også op hver for sig og ber' dig om elektriske apparater.


Men det tager altså 6 1/2 minut præcist, det med curlers..!

Videoinstallationen er lavet af Vanessa Carpenter/ Nikolaj Møbius og museet rummer desuden en virkelig imponerende samling af store flyvemaskiner, biler, sporvogne, ubåde og OB-vogne fra tv's begyndelse. Min far blev væk med det samme og fandt ham noget senere bag en ubåd, men kun for en kort stund førend han fik øje på en togbane. Min mor blev svært interesseret i en fly-simulator :D



Udstillingerne kan ses i pænt lang tid fremover og så kan man jo tage ud til slottet bagefter og hilse på Holger Danske :D

Hula-hilsner
Miss Mia



mandag den 1. oktober 2012

Dagens hula hop-billeder

God formiddag!

   Her er et af mine yndlings hula hop-billeder. - Især for deres valg af sportsdragter.


Skal ha' lokket Tue med på at sy noget i stil med den til højre til et af mine kommende shows :-)
   Det næste, fordi hula hop bare er super skægt:


- også med sving i skørterne:


Hav en fortsat dejlig dag!

Snurrende hilsner
Miss Mia


torsdag den 20. september 2012

Hvad spiser en hula hopper..?

......... Hula Hoop Bagels!


Jada! Hula hop-formet mad :D

   Ud over blæksprutte-ringe, løg-ringe og donuts, spiser jeg gerne bagels som de her, som jeg iøvrigt selv har bagt..!

Her er opskriften:


Hula Hoop Bagels
(12 styks)

1 pakke gær
5 dl vand
900 gram hvedemel
2 spsk. Olie
1 ½  spsk. salt
½ dl lys sirup
2 spsk. sukker

+ Evt. revet cheddar, sesamkerner eller birkes til pynt.

Rør først gæren ud i en stor skål med det lunkne vand. Dernæst tilsættes ingredienserne lidt efter lidt og til sidst æltes dejen godt igennem, så den bliver fin og spændstig.!
Lad dejen hæve under et viskestykke i et kvarter. Her kan man passende hula hoppe imens.

Når du så har stillet ringen fra fra dig, skal der formes 12 boller. Prik hul i midten af bollerne med en pegefinger og form dem til fine hula hop-ringe.
Lad nu ringene hvile på en bageplade under viskestykket i en halv times tid.
Tænd ovnen på 200 grader og bring en ¼ grydefuld vand i kog.
Når hula hop-ringene er færdig-hævede, skal de koges i gryden 1-2 minutter på hver side.
Sæt de kogte ringe på bagepladen og pynt dem hvis der skal pynt på.
Sluttelig bages ringene i ovnen i ca. 30 minutter.

Velbekomme!

For timeglasformen:
Skal en Hula Hoop Bagel ikke sætte sig omkring Deres talje, skal De hula hoppe i 24 minutter!

Man kan også sagtens lave ringene i en donut-maskine. Det har jeg gjort med dem på billedet. Så bliver der bliver mindst tre gange så mange mini-bagels ud af det. Drop da at koge dem inden og giv dem ca. 8 minutter. 
Melissa har lavet en donut maker-maskine, der udmærket kan bruges til formålet. Fandt min maskine til en 100 kr-seddel i Føtex. 

Hav det bekvemt så længe!

Snurrende hilsner 

Miss Mia





søndag den 19. august 2012

Hula hop-tagelser i Vega

Hi igen!

Håber I har nydt ferien og fået hula hoppet en hel masse!
  For et par uger siden var jeg inde i Vega og optage hula hop-film til biografen for 1950'er-festivalen Golden Days.




Fra imorgen mandag kører reklamen i biograferne, men du kan også se den her:


På selve åbningsdagen, d. 8. september, optræder jeg først på en scene i Enghave Parken kl 12:30-13:00 hvor børn og voksne kan hula hoppe med. Om aftenen optræder jeg i Store Vega til 50'er festen. - Kl ca. 20:55 med mit "Hawaiian hoop"-show og kl ca. 22:00 med mit "The Sparkling Candyfloss"-show.

  Se nogle af de musikalske navne her:
http://vega.dk/arrangementer/5039er-fest-i-vega-7604.html

  For mere info om festivalen, så kig her:
http://festival.goldendays.dk/

Hav en dejlig dag!

Knus
MM.

lørdag den 30. juni 2012

Hoop højt!


Lige nu sidder jeg og overvejer, om ikke jeg skal ha' anskaffet mig en aerial hoop!
- og så lige tage nogle pailletter på, kravle op i sommerhusets høje træ og give den gas derfra :D

Hvis ikke du har hørt om aerial hooping før, så se disse dygtige damer:


Så imens de andre griller og spiller dart - Det må ku' læres.

Rigtig god sommer!

Hoops
Miss Mia

fredag den 25. maj 2012

Fredagens tips fra beauty-boxen

Mit allerbedste beauty-tip er hula hop og helst masser af det!

  - Men hvis man gerne vil smukkesere sig med produkter, så kan man jo bevæge sig ud i junglen.. Jeg fandt idag denne ananas:


Den er på størrelse med en stor grape og indeholder en tropisk duftende creme. Der findes også gule ananas. (39 kr i H&M)

I Sephora fandt jeg denne rosa lipgloss fra Benefit med solfaktor:



Og endelig kommer man altså ikke udenom Perletand!


Rigtig god fredag aften!

KH
Miss Mia

søndag den 20. maj 2012

Mine nye hula hop-dragter!

Her til sommer skal jeg en del omkring med mine shows & workshops og har netop fået specialsyet to stks. af en rigtig dygtig fyr, Tue Elkjær :D

Her kan I se den første i sølv:


- og den næste til et nummer i pink, cheesecake-pinup stil:


Glæder mig til at hoppe i dem!
Generelt er det godt at ha' tøj på, der sidder tæt til i taljen, når der skal hula hoppes. Er du sådan een, der gerne vil have ringene til at køre på benene, så er det en god ide at de er bare! Det er derfor, at jeg som oftest altid optræder med bare ben og i swimsuits :D Nylonstrømper er for glatte selvom de er fine. De er til hverdagsbrug, ikke til sportsbrug.!
  Notér at du som oftest får nye blå mærker i begyndelsen, når du forsøger at få ringene til at køre andre steder end du plejer. Man skal bare være tålmodig og så bliver man lige straks hærdet. Se hvordan mine arme så ud, da jeg ihærdigt trænede til mit allerførste show i Salon Libertine for nogle år siden:


Haha :D

Uploader flere billeder af kostumer og osse' hvor jeg optræder i dem snart.

Knus fra min garderobe
/MM





onsdag den 9. maj 2012

Tid til dameblade på divanen

Jeg hula hopper ikke hele tiden, faktisk..!
   Indimellem kan det være ganske rart at slænge sig på divanen med et dameblad eller to. Her kan I bla. se et Femina-eksemplar fra bunken, der flyder på mit tv-apparat :





- og her et eksemplar af Flittige Hænder, selvom jeg ikke er så god udi håndgerning:


Endelig er her et Se og Hør fra 1956, med en artikel om den aktuelle starlet, Marilyn Monroe:



- og med artiklen inden i:





Hav en strålende dag! 

KH -  Miss Mia


onsdag den 25. april 2012

Så skal der hula hoppes!! Guide til at komme godt i gang

Det er mægtig skægt at hula hoppe og så er det tilmed super god træning for hele kroppen!
- og så kan både børn og voksne være med!

Det, der er vigtigst for at komme godt i gang er, at du har den rigtige hula hop-ring. Voksne bør have en ring på mindst 100-110 cm i diameteren, ligesom børneringe bør have en diameter på 60-90 cm, alt efter hvor store børnene er. De fleste børn kan lære at hula hoppe fra 5 års-alderen, men som oftest først lave tricks fra 7-8 års-alderen.
Hvis man har et kropsligt talje-omfang der er større end 140 cm bør man konstruere sig en større og tungere ring. I min DVD, der kan købes på min hjemmeside: http://missmiashulahoop.com/ viser jeg hvordan man selv kan lave en flot hula hop-ring. Materialerne kan fås i de fleste byggemarkeder og kulørt og glitrende dekorationstape kan findes på nettet eller i diverse butikker.


På min facebookside har jeg en mappe, hvor man kan finde inspiration til dekoration af ringene. https://www.facebook.com/media/set/?set=a.118227241595320.29601.105075869577124&type=3
Man kan også vælge at starte ud med en vægtet fitness-ring. Fitness-ringen anbefaler jeg, at det kun er voksne der bruger. Samtidig er det ikke nødvendigt med ringe, der vejer mere end 1,5 kg. Du får ikke flere mavemuskler af en tungere een på 2 kg. Tværtimod kan man i begyndelsen blive mere øm og få blå mærker. I længden kan man danse og bevæge sig meget mere med en på blot 1,2 eller 1,5 kg. Det er vigtigt at notere sig, at vægtede ringe ikke bør bruges til tricks, men til fitnessøvelser (Hula Hoop Fitness). Hula hop kun 5-10 minutter ad gangen om taljen i begyndelsen med de vægtede fitness hula hop-ringe og trap gradvist op når maven er klar til mere.
Ovenfor på billedet ses det er kaldes en dancehoop. Det er den forstørrede udgave af den klassiske hula hop-ring, som voksne kan hula hoppe med. I min DVD kan man lære en lang række hula hop-tricks og dans og man kan som nævnt ovenfor lære at fremstille sin egen dancehoop.

Det er vigtigt at have lyst til at lære det og at være tålmodig. De færreste er gode lige med det samme og hula hop-ringen vil som regel ryge på gulvet en hel del gange til at begynde med. Her kan man glæde sig over at det stadig er god træning. 100 kcal pr 10 minutter, kan du sagtens forbrænde, hvis du virkelig arbejder på sagen :) Og så bliver glæden stor hver gang noget nyt lykkes. Jeg selv har kæmpet i en måneds tid med et nyt trick og da det endelig lykkedes igår, da både hoppede og hula hoppede jeg meget højt samtidig!

Desuden er det vigtigt med god plads og at have det rigtige tøj på. Undgå at have tøj på, der fylder i taljen, såsom sweatshirts, overfrakker, striktrøjer mm. Glimmer er også fornuftigt.

Hør gerne musik med et godt tempo og som du har lyst til at danse til.

Stå rankt og oprejst når du skal til at sætte ringen igang og prøv at svinge den både til højre og til venstre, til du finder den retning, der fungerer bedst. Man får ikke flere mavemuskler i den ene side, end i den anden, selvom man nøjes med at svinge den vej man er bedst til. Musklerne skal nok fordele sig ligeligt på din kommende sixpack..!
Ringen skal sættes vandret igang i taljen. Nogle kan have glæde af at sætte den ene fod foran kroppen. De fleste foretrækker at stå med fødderne parallelt ved siden af hinanden.

Glem alt om hofterne og fokuser på at mærke ringen mod maven. Brug ikke tid på at spekulere for meget i fremgangsmåden. Så gør du det sværere for dig selv. Sæt god fart på og sørg for at bevæge dig. En ring, der kører langsomt rundt om kroppen er lettere at tabe. Du kan altid øve dig i at lade ringen køre i slowmotion, når du er blevet god. I begyndelsen handler det om at give den gas, indtil det ikke længere er så svært at holde den oppe. Og så kommer du samtidig i timeglasform!

Sidst men ikke mindst, vær ligeglad med om katten eller naboen kigger..! De vil sikkert bare gerne være med :)



søndag den 8. april 2012

Velkommen til min blog!

Skriver lige straks en hel masse om hula hop og glimmer..!

Indtil da kan I følge med på min hjemmeside: http://missmiashulahoop.com/

og på min facebookside:

https://www.facebook.com/pages/Miss-Mia/105075869577124

Hoops n' kisses!

Miss Mia