onsdag den 24. april 2013

Snurrende hula hop-salat!

Så er det blevet spisetid for en sulten hula hopper..!


Denne lækre og snurrende sunde trick-salat er ikke særlig svær at lave.

Få fat i nøgle rødbeder, skær dem i skiver og stik dem ud med udstiksforme. Hæld da noget sesamkerne-olie ud over og drys med sorte sesamkerner. Pynt med hakkede mandler og smuldret blå ost.

Haps!





fredag den 19. april 2013

Jane Russell med hula hop-ring

Hi!

Faldt lige over dette billede af en hula hoppende Jane Russell:



Jane Russell (1921-2011) var som amerikansk sangerinde/skuespillerinde et af Hollywoods helt store sexsymboler i 1940'erne og 50'erne.



Som hula hopper ku' Jane Russel have haft glæde af en lidt større ring (voksen-hula-hop-ringe bør helst være minimum 100 cm i diameter), - ligesom den gule badedragt ville have været mere velegnet til at hula hoppe i end den lange og stramme kjole :-) Endelig hjælper det at rette sig op og undlade at låse i benene.

God weekend! - Jeg skal øve mig på et nyt trick nede i hula hop-borgens gård.

Hula hilsner fra Miss Mia




lørdag den 6. april 2013

Hula Hoop-workshop for kvinder

Så er det blevet tid til at komme i timeglasform! 

Lørdag d. 27. april afholder jeg en ny hula hoop-dance/fitness-workshop for voksne kvinder i København.

Til workshoppen undervises begyndere, såvel som øvede i hula hoop-dance, hula hoop-fitness og hula hoop-tricks. Desuden introduceres deltagerne for øvelser fra discipliner som hoopilates (pilatesøvelser med hula hop-ring) og hoopnastics (Gymnastik- og balletinspirerede øvelser med hula hop-ring)
Til sidst viser jeg 5 minutters show.

Hula hop-undervisningen foregår lørdag d. 27. april i 'Støberiet's dansesal, øverst oppe, på Blågårds Plads 5, København N fra kl 14-15. Helt exeptionelt koster det denne gang kun 80 kr at deltage! Du behøver ikke at have ring med, - ved tilmeldingen bliver der automatisk reserveret en ring til dig. Tilmelding sker via mail til info@missmiashulahoop.com. Skynd dig, - for der er allerede nu mange, der har meldt sig til..! :-D

Snurrende hilsner

Miss Mia