mandag den 4. januar 2016

Vil du i timeglasform efter julen?? Se her hvor du kan gå til hula hop-træning og hvad du kan gøre derhjemme!

Rigtig godt nytår!!

- Gibber det i taljen efter at komme igang med hula hop-træningen, så er her en liste med forslag til workshops/hold eller til, hvordan du kan komme igang derhjemme:

København:

Effektiv Fitness på Østerbro/Hellerup-afdelingen (cirkeltrænings-center kun for kvinder). Her kan du træne HulaHopFit på 3-4 hold om ugen. HulaHopFit er danse/styrke/kondi/stram-op-træning med de vægtede fitnessringe, primært - men på holdene om torsdagen og lørdagen, vil jeg ofte også inddrage trickringene. I dette center kommer jeg til at sætte endnu flere hold og workshops op i løbet af den næste tid, så meld dig gladeligt ind, hvis du gerne vil træne masser af hula hop - eller undervises af mig i cirklen. Der også mange andre hold med bla. yoga, dans og styrketræning at vælge imellem, når du har tegnet medlemskab. Desuden underviser jeg også i PinupFit hver tirsdag 16:30-17 (sensuelt og pinup'et stram-op-program)
Du kan gå til HulaHopFit tirsdage kl 16 og kl 17, samt torsdage kl 20 og i ulige uger, lørdage kl 11. Desuden er der HulaHopTricks hver torsdag 20:30 med de tynde trick-ringe.

www.effektivfitness.dk

Kurhotel Skodsborg
Workshop d. 9 januar kl 14-16 og d. 12. marts kl 14-16 (Bookes på www.skodsborg.dk - under januar i eventkalenderen )
Denne workshop kan varmt anbefales idet vi træner med begge typer af ringe. Både for begyndere og øvede, og jeg sørger for at alle kommer videre til næste niveau.
På Kurhotel Skodsborg er der iøvrigt også faste hold hver onsdag aften kl 18:30-19:30. 'HulaHopFit - Dans' (Hvor jeg underviser i begge typer af ringe)

Kulturhuset Indre By, Kbh

Hold hver tirsdag. Pt er HulaHopFit og HulaHopTricks for øvede fuldt bookede. På begynder-holdet får jeg måske en plads fri i januar og i marts er der stadig få pladser tilbage. Skriv til min email info@missmiashulahoop.com for tilmelding/ventelistepladser.

NYE EKSTRA HOLD!! Mandage i februar kl 16-17. Skynd dig at melde dig til pr email!

På min facebookside slår jeg snarest flere hold og workshops op.

Til træningen derhjemme:

Pt har Netto faktisk en udmærket 1,5 kg's klik-sammen-ring (i voksenstørrelse på 1 meter i diameter) til kun 120 kr, hvis du vil begynde at træne HulaHopFit derhjemme. Ringen kan bruges til en lang række øvelser uden for taljen også, bla. til at træne arme, ben, bag og ryg.

Sådan får du ringen igang omkring maven:
Placer' ringen vandret og så den rører ved taljen i den ene side. Sæt da igang og press maven fremad med det samme, i et pænt hurtigt tempo. Glem hoftebevægelserne og fokuser på at mærke ringen mod mavemusklerne istedet.
Prøv at svinge ringen begge veje til du finder den der fungerer bedst for dig og kør' med den retning de første uger af de træning. Senere kan du altid udfordre dig selv med at svinge den modsatte vej og variere i tempo.
Sørg for ikke at have meget mere end skulderbredde-afstand mellem fødderne og undgå stive og fastlåste ben.

Udfordringer:

- Forsøg at bevæge dig sidelæns med den snurrende ring. Du behøver næsten ikke at løfte fødderne men arbejd' med mavemusklerne mens du tripper afsted. Sæt noget yndlingsmusik på med et højt tempo og giv den gas! Prøv også at bevæge dig frem og tilbage. Senere kan du udfordre dig selv med div. dansetrin samtidig. Det er sjovt og med lidt god musik kan du pludselig have trænet længe og have glemt tid og sted!

- Hula hop' lidt ned i knæ med lodret overkrop og så du kan mærke det i lårene. Igen kan det hjælpe at holde en god fart på ringen. Se helst at knæ og tær peger samme retning.

- Øv' dig i at dreje imens du hula hopper. Her er det nemmest at dreje med rundt i ringens retning. Hav det ene ben forrest og brug det til at trække dig rundt, mens du holder farten. Bagerste ben bliver centrum for din drejen omkring (foden skal dreje med rundt ;-).

- Du kan træne dine arme (og ryg) med en masse løft af ringen. Inddrag den i en stuegulvs-workout hvor du bla. løfter den vandret fra mellem brystkasse og skuldre til op over hovedet i armene. Hold på ringen, så der er lige meget ring på begge sider. Lav f. eks. aerobic-steps, salsatrin mm. mens du løfter ringen. Umiddelbart lyder kiloene ikke af særlig meget, men når du har været igang et par musiknumre, begynder de fleste at ku mærke det. Hvis du har trænet meget styrketræning i forvejen kan du evt have glæde af at lægge en ekstra ring ovenpå (eller vælge en endnu tungere ring. For de fleste er 1, 2-1,7 kg glimrende). Prøv også at varier' med ringen lodret foran kroppen, hvor du presser udad med armene, mens du lave steptouch mm.

Jeg lægger snarest et par nye øvelser ud.

Vil du gerne igang med at træne tricks kan du f.eks. lære begyndertricks i min DVD ' Miss Mias Hula Hoop DVD' kan i januar kan købes til særpris 70 kr + porto 30 kr pr email til info@missmiashulahoop.com . Ringe til trick og dansetræning, kan ligeledes købes af mig til 350-400 kr stykket.

Du er altid velkommen til at skrive hvis du har spørgsmål - vil forsøge at svare så hurtigt jeg kan.

Rigtig god træning!

Snurrende hula-hilsner, Miss Mia



1 kommentar: