tirsdag den 13. august 2013

Rhinsten, rhinsten, rhinsten...

Hi!
   Sidder lige nu og limer en milliard million rhinsten på mit nye kostume, til lørdagens showpremiere.
Optræder kl 23:30 på den store scene i Copenhagen Burlesque med mit nye hula hoop & fandancing-show.
 


I nummeret danser jeg viftedans med store strudsefjersvifter og hula hopper samtidig..!
Her er den ene af vifterne. Den skal imidlertid osse' ha' nogle rhinsten på:


og her er ringen:



Der er vist nogle få billetter tilbage. Info om arrangementet kan findes her:
http://copenhagenburlesque.dk/
og Facebook-begivenheden: https://www.facebook.com/events/523323517704027/?fref=ts

Vender tilbage med flere billeder!

Fortsat god dag!
Snurrende glimmer-flimrede hilsner herfra

tirsdag den 30. juli 2013

Hoopilates i Kongens Have!



Kom endelig og vær' med til Hoopilates (pilates med hula hop-ring) nu på torsdag d. 1. august kl 9 i Kongens Have, København. Det foregår ved hjørnet tættest på Nørreport og det koster ikke noget at deltage. Medbring vand og yogamåtte eller tæppe. Hvis ikke du selv har en hula hop-ring, kan du låne en ved at sende en mail til info@missmiashulahoop.com.

Se eventet på facebook her:
https://www.facebook.com/events/526986857369817/
Del og inviter' meget gerne dine venner og veninder.

Træningen begynder med 30 minutters hoopilates og afrundes med 30-40 minutters hoopdance.
For begyndere, som øvede.

Glæder mig til at se jer!

Snurrende hilsner fra Miss Mia

fredag den 28. juni 2013

Hula hop-musik!

God formiddag!

Det er altid rart med god musik til hula hop-træningen og gennem tiderne er der faktisk udgivet pænt mange hula hop-numre med hula hop-tekster. Her får I lige to af de mest spillede hula hop-hits gennem tiderne:

   Den mest kendte hula hop-sang på vores planet, og den der samtidig er oversat til flest sprog er 'Hula Hoop Song' fra 50'erne:


- og fra 80'erne den franske ' Le Hula Hop' med Plastic Bertrand

Hav en dejlig dag!

Solskins-hilsner fra Miss Mia


tirsdag den 18. juni 2013

Badedragten - Det allerbedste at hula hoppe i!

Goddag i solen!

Badedragter er skøn beklædning. Ikke kun på stranden, ved poolen eller i svømmehallen - De er noget af det bedste du kan hula hoppe i..!


Her er der ikke noget der generer i taljen og du har både ben og arme fri. Hula hop-ringe kører bedst på bar hud (Hvis du skal ha' ringene til at køre andre steder end om taljen) og det er derfor jeg altid optræder i badedragter. 
   Lige nu er jeg ved at få syet nye kostumer til mine kommende optrædener, og har i den forbindelse søgt inspiration i forskellige badedragter fra 50'erne. 
   Vil gerne have fremstillet en med sådan en fin sløjfe på:


Har faktisk en leoparddragt som denne - Mangler bare leoparden





Poster billeder af mine nye dragter straks de er færdige. Hav en fortsat dejlig dag!

Hula hilsner - Miss Mia

mandag den 10. juni 2013

Chokolade hula hop-ringe!

Disse hjemmebagte chokolade hula hop-ringe er super nemme at lave og rigtig delikate - især efter en god omgang hula hop-træning..!


Ringene kan dekoreres med glasur og krymmel eller smeltet chokolade. Har også haft lavet denne version med glasur og hakkede mint-bolsjer


Du skal bruge:

100 g smør
2 æg
1 dl mælk
3 dl sukker
3 dl mel
1/2 skefuld vanillesukker
3 skefulde kakaopulver
1 teske bagepulver
80 g hakket god mørk chokolade

Donut-maker (af typen, der minder om et vaffeljern. Min er fra Melissa og kan ofte fås i større supermarkeder) Vil du ikke investere sådan en maskine kan du også hælde dejen i muffin-forme og stikke hul i dem bagefter. Da skal de bages midt i ovnen på 180 grader i ca. 15-20 minutter. 

Sådan gør du:

Pisk æg og sukker skummende med en røremaskine og tilsæt det smeltede smør. Dernæst røres mel, bagepulver, kakaopulver, vanillesukker, mælk og den hakkede chokolade i. 

Dejen fordeles i den smørsmurte maskine med to skeer - Med låget lukket i skal ringene bages i ca. 3-4 minutter - men hold øje og mærk efter med en gaffel. Hvis dejen hænger ved er de ikke færdige endnu. 

Lad ringene afkøle og dekorer'

Velbekomme!

Knus fra Miss Mia





søndag den 9. juni 2013

12.000 hula hop-publikummere :-D

Sådan var min udsigt fra scenen, for 10 dage siden


Optrådte med 4 hula hop-ringe og 1 candyfloss, til Barbara Moleko/Mads Langer/Rasmus Seebach-koncerten i Fængslet, Horsens



Fotos: hanne5.dk

Ser frem til at komme ud og hula hoppe endnu mere i sommerlandet. Følg gerne kalenderen på min hjemmeside: http://missmiashulahoop.com/. Den bliver jævnligt opdateret. Håber vi ses!

Snurrende solskinshilsner fra Miss Mia

onsdag den 15. maj 2013

Hula hop-løb!

God formiddag!

I dag skal det handle om hula hop.....  og løb! .... Samtidig!


- For kan man først holde ringen kørende rundt om taljen, kan det være super sjovt og rigtig god træning at forsøge at bevæge sig fra sted til sted med snurrende ring!


I sommers hula hop-løb jeg selv hele 4 km - og det er noget der virkelig kan mærkes på lår, bagdel og mavemuskler bagefter! Du kan snildt forbrænde 200 kcal pr 10 minutters hoop-run. Billedet ovenfor er fra min gamle youtube-Kastelfilm hvor jeg løber ca. 53 sekunder henne og igen til slut i filmen.


Sådan gør du:

Begynd med at sætte ringen igang vandret, om taljen. Lad den ene ben være placeret foran det andet og undlad at låse i knæet. Det er lettere at få fart på ringen, hvis du også bruger det forreste bens muskler i kombination med spændte og stødvist fremadpressende mavemuskler. En stiv krop er ikke en nem hula hop-krop, så sørg løsne op og slå hjernen fra. Lad ringen køre den vej du har nemmest ved, og når den så endelig svinger, så sæt af og stik afsted! Nogle har faktiske nemmere ved at løbe end at gå med en roterende ring. 

I får lige et videoklip nedenfor med en canadier, der har klaret en halv-marathon med hula hop-løb!
                                
                             http://www.youtube.com/watch?v=s6q33OGxuOk

God træning - Vi ses derude!

Snurrende hilsner MM