lørdag den 30. juni 2012

Hoop højt!


Lige nu sidder jeg og overvejer, om ikke jeg skal ha' anskaffet mig en aerial hoop!
- og så lige tage nogle pailletter på, kravle op i sommerhusets høje træ og give den gas derfra :D

Hvis ikke du har hørt om aerial hooping før, så se disse dygtige damer:


Så imens de andre griller og spiller dart - Det må ku' læres.

Rigtig god sommer!

Hoops
Miss Mia

fredag den 25. maj 2012

Fredagens tips fra beauty-boxen

Mit allerbedste beauty-tip er hula hop og helst masser af det!

  - Men hvis man gerne vil smukkesere sig med produkter, så kan man jo bevæge sig ud i junglen.. Jeg fandt idag denne ananas:


Den er på størrelse med en stor grape og indeholder en tropisk duftende creme. Der findes også gule ananas. (39 kr i H&M)

I Sephora fandt jeg denne rosa lipgloss fra Benefit med solfaktor:



Og endelig kommer man altså ikke udenom Perletand!


Rigtig god fredag aften!

KH
Miss Mia

søndag den 20. maj 2012

Mine nye hula hop-dragter!

Her til sommer skal jeg en del omkring med mine shows & workshops og har netop fået specialsyet to stks. af en rigtig dygtig fyr, Tue Elkjær :D

Her kan I se den første i sølv:


- og den næste til et nummer i pink, cheesecake-pinup stil:


Glæder mig til at hoppe i dem!
Generelt er det godt at ha' tøj på, der sidder tæt til i taljen, når der skal hula hoppes. Er du sådan een, der gerne vil have ringene til at køre på benene, så er det en god ide at de er bare! Det er derfor, at jeg som oftest altid optræder med bare ben og i swimsuits :D Nylonstrømper er for glatte selvom de er fine. De er til hverdagsbrug, ikke til sportsbrug.!
  Notér at du som oftest får nye blå mærker i begyndelsen, når du forsøger at få ringene til at køre andre steder end du plejer. Man skal bare være tålmodig og så bliver man lige straks hærdet. Se hvordan mine arme så ud, da jeg ihærdigt trænede til mit allerførste show i Salon Libertine for nogle år siden:


Haha :D

Uploader flere billeder af kostumer og osse' hvor jeg optræder i dem snart.

Knus fra min garderobe
/MM





onsdag den 9. maj 2012

Tid til dameblade på divanen

Jeg hula hopper ikke hele tiden, faktisk..!
   Indimellem kan det være ganske rart at slænge sig på divanen med et dameblad eller to. Her kan I bla. se et Femina-eksemplar fra bunken, der flyder på mit tv-apparat :





- og her et eksemplar af Flittige Hænder, selvom jeg ikke er så god udi håndgerning:


Endelig er her et Se og Hør fra 1956, med en artikel om den aktuelle starlet, Marilyn Monroe:



- og med artiklen inden i:





Hav en strålende dag! 

KH -  Miss Mia


onsdag den 25. april 2012

Så skal der hula hoppes!! Guide til at komme godt i gang

Det er mægtig skægt at hula hoppe og så er det tilmed super god træning for hele kroppen!
- og så kan både børn og voksne være med!

Det, der er vigtigst for at komme godt i gang er, at du har den rigtige hula hop-ring. Voksne bør have en ring på mindst 100-110 cm i diameteren, ligesom børneringe bør have en diameter på 60-90 cm, alt efter hvor store børnene er. De fleste børn kan lære at hula hoppe fra 5 års-alderen, men som oftest først lave tricks fra 7-8 års-alderen.
Hvis man har et kropsligt talje-omfang der er større end 140 cm bør man konstruere sig en større og tungere ring. I min DVD, der kan købes på min hjemmeside: http://missmiashulahoop.com/ viser jeg hvordan man selv kan lave en flot hula hop-ring. Materialerne kan fås i de fleste byggemarkeder og kulørt og glitrende dekorationstape kan findes på nettet eller i diverse butikker.


På min facebookside har jeg en mappe, hvor man kan finde inspiration til dekoration af ringene. https://www.facebook.com/media/set/?set=a.118227241595320.29601.105075869577124&type=3
Man kan også vælge at starte ud med en vægtet fitness-ring. Fitness-ringen anbefaler jeg, at det kun er voksne der bruger. Samtidig er det ikke nødvendigt med ringe, der vejer mere end 1,5 kg. Du får ikke flere mavemuskler af en tungere een på 2 kg. Tværtimod kan man i begyndelsen blive mere øm og få blå mærker. I længden kan man danse og bevæge sig meget mere med en på blot 1,2 eller 1,5 kg. Det er vigtigt at notere sig, at vægtede ringe ikke bør bruges til tricks, men til fitnessøvelser (Hula Hoop Fitness). Hula hop kun 5-10 minutter ad gangen om taljen i begyndelsen med de vægtede fitness hula hop-ringe og trap gradvist op når maven er klar til mere.
Ovenfor på billedet ses det er kaldes en dancehoop. Det er den forstørrede udgave af den klassiske hula hop-ring, som voksne kan hula hoppe med. I min DVD kan man lære en lang række hula hop-tricks og dans og man kan som nævnt ovenfor lære at fremstille sin egen dancehoop.

Det er vigtigt at have lyst til at lære det og at være tålmodig. De færreste er gode lige med det samme og hula hop-ringen vil som regel ryge på gulvet en hel del gange til at begynde med. Her kan man glæde sig over at det stadig er god træning. 100 kcal pr 10 minutter, kan du sagtens forbrænde, hvis du virkelig arbejder på sagen :) Og så bliver glæden stor hver gang noget nyt lykkes. Jeg selv har kæmpet i en måneds tid med et nyt trick og da det endelig lykkedes igår, da både hoppede og hula hoppede jeg meget højt samtidig!

Desuden er det vigtigt med god plads og at have det rigtige tøj på. Undgå at have tøj på, der fylder i taljen, såsom sweatshirts, overfrakker, striktrøjer mm. Glimmer er også fornuftigt.

Hør gerne musik med et godt tempo og som du har lyst til at danse til.

Stå rankt og oprejst når du skal til at sætte ringen igang og prøv at svinge den både til højre og til venstre, til du finder den retning, der fungerer bedst. Man får ikke flere mavemuskler i den ene side, end i den anden, selvom man nøjes med at svinge den vej man er bedst til. Musklerne skal nok fordele sig ligeligt på din kommende sixpack..!
Ringen skal sættes vandret igang i taljen. Nogle kan have glæde af at sætte den ene fod foran kroppen. De fleste foretrækker at stå med fødderne parallelt ved siden af hinanden.

Glem alt om hofterne og fokuser på at mærke ringen mod maven. Brug ikke tid på at spekulere for meget i fremgangsmåden. Så gør du det sværere for dig selv. Sæt god fart på og sørg for at bevæge dig. En ring, der kører langsomt rundt om kroppen er lettere at tabe. Du kan altid øve dig i at lade ringen køre i slowmotion, når du er blevet god. I begyndelsen handler det om at give den gas, indtil det ikke længere er så svært at holde den oppe. Og så kommer du samtidig i timeglasform!

Sidst men ikke mindst, vær ligeglad med om katten eller naboen kigger..! De vil sikkert bare gerne være med :)



søndag den 8. april 2012

Velkommen til min blog!

Skriver lige straks en hel masse om hula hop og glimmer..!

Indtil da kan I følge med på min hjemmeside: http://missmiashulahoop.com/

og på min facebookside:

https://www.facebook.com/pages/Miss-Mia/105075869577124

Hoops n' kisses!

Miss Mia