mandag den 4. januar 2016

Vil du i timeglasform efter julen?? Se her hvor du kan gå til hula hop-træning og hvad du kan gøre derhjemme!

Rigtig godt nytår!!

- Gibber det i taljen efter at komme igang med hula hop-træningen, så er her en liste med forslag til workshops/hold eller til, hvordan du kan komme igang derhjemme:

København:

Effektiv Fitness på Østerbro/Hellerup-afdelingen (cirkeltrænings-center kun for kvinder). Her kan du træne HulaHopFit på 3-4 hold om ugen. HulaHopFit er danse/styrke/kondi/stram-op-træning med de vægtede fitnessringe, primært - men på holdene om torsdagen og lørdagen, vil jeg ofte også inddrage trickringene. I dette center kommer jeg til at sætte endnu flere hold og workshops op i løbet af den næste tid, så meld dig gladeligt ind, hvis du gerne vil træne masser af hula hop - eller undervises af mig i cirklen. Der også mange andre hold med bla. yoga, dans og styrketræning at vælge imellem, når du har tegnet medlemskab. Desuden underviser jeg også i PinupFit hver tirsdag 16:30-17 (sensuelt og pinup'et stram-op-program)
Du kan gå til HulaHopFit tirsdage kl 16 og kl 17, samt torsdage kl 20 og i ulige uger, lørdage kl 11. Desuden er der HulaHopTricks hver torsdag 20:30 med de tynde trick-ringe.

www.effektivfitness.dk

Kurhotel Skodsborg
Workshop d. 9 januar kl 14-16 og d. 12. marts kl 14-16 (Bookes på www.skodsborg.dk - under januar i eventkalenderen )
Denne workshop kan varmt anbefales idet vi træner med begge typer af ringe. Både for begyndere og øvede, og jeg sørger for at alle kommer videre til næste niveau.
På Kurhotel Skodsborg er der iøvrigt også faste hold hver onsdag aften kl 18:30-19:30. 'HulaHopFit - Dans' (Hvor jeg underviser i begge typer af ringe)

Kulturhuset Indre By, Kbh

Hold hver tirsdag. Pt er HulaHopFit og HulaHopTricks for øvede fuldt bookede. På begynder-holdet får jeg måske en plads fri i januar og i marts er der stadig få pladser tilbage. Skriv til min email info@missmiashulahoop.com for tilmelding/ventelistepladser.

NYE EKSTRA HOLD!! Mandage i februar kl 16-17. Skynd dig at melde dig til pr email!

På min facebookside slår jeg snarest flere hold og workshops op.

Til træningen derhjemme:

Pt har Netto faktisk en udmærket 1,5 kg's klik-sammen-ring (i voksenstørrelse på 1 meter i diameter) til kun 120 kr, hvis du vil begynde at træne HulaHopFit derhjemme. Ringen kan bruges til en lang række øvelser uden for taljen også, bla. til at træne arme, ben, bag og ryg.

Sådan får du ringen igang omkring maven:
Placer' ringen vandret og så den rører ved taljen i den ene side. Sæt da igang og press maven fremad med det samme, i et pænt hurtigt tempo. Glem hoftebevægelserne og fokuser på at mærke ringen mod mavemusklerne istedet.
Prøv at svinge ringen begge veje til du finder den der fungerer bedst for dig og kør' med den retning de første uger af de træning. Senere kan du altid udfordre dig selv med at svinge den modsatte vej og variere i tempo.
Sørg for ikke at have meget mere end skulderbredde-afstand mellem fødderne og undgå stive og fastlåste ben.

Udfordringer:

- Forsøg at bevæge dig sidelæns med den snurrende ring. Du behøver næsten ikke at løfte fødderne men arbejd' med mavemusklerne mens du tripper afsted. Sæt noget yndlingsmusik på med et højt tempo og giv den gas! Prøv også at bevæge dig frem og tilbage. Senere kan du udfordre dig selv med div. dansetrin samtidig. Det er sjovt og med lidt god musik kan du pludselig have trænet længe og have glemt tid og sted!

- Hula hop' lidt ned i knæ med lodret overkrop og så du kan mærke det i lårene. Igen kan det hjælpe at holde en god fart på ringen. Se helst at knæ og tær peger samme retning.

- Øv' dig i at dreje imens du hula hopper. Her er det nemmest at dreje med rundt i ringens retning. Hav det ene ben forrest og brug det til at trække dig rundt, mens du holder farten. Bagerste ben bliver centrum for din drejen omkring (foden skal dreje med rundt ;-).

- Du kan træne dine arme (og ryg) med en masse løft af ringen. Inddrag den i en stuegulvs-workout hvor du bla. løfter den vandret fra mellem brystkasse og skuldre til op over hovedet i armene. Hold på ringen, så der er lige meget ring på begge sider. Lav f. eks. aerobic-steps, salsatrin mm. mens du løfter ringen. Umiddelbart lyder kiloene ikke af særlig meget, men når du har været igang et par musiknumre, begynder de fleste at ku mærke det. Hvis du har trænet meget styrketræning i forvejen kan du evt have glæde af at lægge en ekstra ring ovenpå (eller vælge en endnu tungere ring. For de fleste er 1, 2-1,7 kg glimrende). Prøv også at varier' med ringen lodret foran kroppen, hvor du presser udad med armene, mens du lave steptouch mm.

Jeg lægger snarest et par nye øvelser ud.

Vil du gerne igang med at træne tricks kan du f.eks. lære begyndertricks i min DVD ' Miss Mias Hula Hoop DVD' kan i januar kan købes til særpris 70 kr + porto 30 kr pr email til info@missmiashulahoop.com . Ringe til trick og dansetræning, kan ligeledes købes af mig til 350-400 kr stykket.

Du er altid velkommen til at skrive hvis du har spørgsmål - vil forsøge at svare så hurtigt jeg kan.

Rigtig god træning!

Snurrende hula-hilsner, Miss Mia



onsdag den 28. oktober 2015

HulaLadies!

Jubiii - har fået mig en hula hop-gruppe - HulaLadies!

14 hula hop-danserinder i ens outfit! Det har jeg længe gerne ville arbejde med, og synes det er vildt sjovt at koreografere større opstillinger med mange ringe og tricks. At skabe visuelle og effektfulde mønstre med ringene og danserinderne.
Vores første show var for 1000 mennesker i B&W Grand Ballroom i september, hvor vi optrådte, i en mexikansk 13-personers version til sangen 'Speedy Gonzales' af Pat Boone. Sunget af Jimmy Colding og performet af Nikolaj Stokholm, til et 18 mands big-band. Et klassisk 50'er crooner-arrangement, - en event-koncert, der i øvrigt gentages torsdag d. 14. april 2016. (søg PB EVENT for billetter)

Her ses vi udendørskort før showet:

I denne måned optrådte vi i en mindre opstilling på fire i Copenhagen Burlesque, med en ny version af mit hvide glamourøse show: 



Foto: Mariam Zakarian 

Fredag d. 13. november 2015 kan HulaLadies opleves på Nationalmuseet, København i en glamourøs aften-forestilling med masser af performances.  

For show-info og booking af Miss Mia og HulaLadies, send en email til info@missmiashulahoop.com.
Følg også HulaLadies her: HulaLadies og min side her: Miss Mia

Fortsat dejlig dag!

Snurrende hula-hilsner, Miss Mia







mandag den 15. juni 2015

Mexicansk Hula Hop-Show

Var forbi Mexico i april og blev vældig inspireret! Er nu gået igang med at arbejde på et mexicansk hula hop-show, som jeg håber på at have færdigt i løbet af sommeren. Købte denne sombrero derovre, -  og gik rundt med den hele tiden.








mandag den 8. juni 2015

UDENDØRS HULA HOP-træning er SKØNT!! Sådan kommer du godt igang!

Udendørs hula hop-træning er intet mindre end fantastisk!! Frisk luft, lys og sjov, effektiv motion samtidig. Og så sover man pragtfuldt om natten!

   I den sidste måned har jeg trænet ude stort set hver dag, enten ved holdundervisning eller øvet alene på nye tricks til mine shows. Går ofte i Kongens Have i København, hvis ikke jeg træner nede i Hula Hop Borgens gård. Det er virkelig dejligt at bevæge sig ude - Bliver top-fornøjet og får røde kinder af det!
   Hvis du har en travl hverdag, hvor du ofte har svært ved at få tid til både at få rørt dig og få lys og luft, er der flere fluer at smække samtidig ved udendørs-træning! Og så kan børnene også være med! Til de stressede, er hula hop-træning også et vidundermiddel til at koble af og til at være til stede i nuet. Du kommer til at mærke din krop og til at glædes over din fremgang eller grine, enten af dig selv eller sammen med andre. Og så bliver du tilmed stærkere, kommer i bedre form, får bedre koordinationsevner/koncentrationsevner, får løsnet op for alle kroppens spændinger og forbrændt en masse fedt og kalorier (fra 400-700 kcal pr time, alt efter hvilken form for hula hop-træning, du vælger at give dig af med)

Udendørs hula hop-træning på hold
Hvis du bor i København og kunne tænke dig at træne på et eller flere af mine udendørs hula hop-hold, så meld dig ind i denne facebook-gruppe for information om tid/sted/holdtyper: https://www.facebook.com/groups/690609541067235/708537242607798/?notif_t=like
Der er både fitnesshold for træning med vægtede hula hop-ringe (HulaHopFit), hold for børn og voksne (HulaHopFamilie) hold for træning af tricks med letvægtsringe (HulaHopTricks) hold for dansetræning med dancehoops (HulaHopDans) et hold med benhård konditions- og stram op-hula hop (HulaHopBikiniKrop) og et hold for yoga/pilates-inspirerede øvelser med hula hop-ring og meditativ hula hop (HulaHopFlow)

Udendørs hula hop-træning på egen hånd
Vælg den rette hula hop-ring 
For træning med vægtet fitness-ring: Du behøver ikke give mere end 150 kr for en ganske udmærket en af slagsen. De kan købes i de fleste større supermarkeder, har en gummebelægning udenpå og er let bølgede på indersiden. Vælg en uden for store 'bukler' og i vægtklassen mellem 1,2-1,7 kg, hvis du er ny.
For træning med dancehoop til tricks og dans: Send en mail til info@missmiashulahoop.com hvis du har brug for hjælp til at anskaffe dig en sådan ring. De kan desværre ikke købes i butikkerne herhjemme endnu, men jeg guider dig gerne til det bedste køb, og hvad der passer præcist til dig. Husk at en voksen-basis-trick-ring helst skal være ca. 1 meter i diameter.
Vælg det rette sted
Træn et uforstyrret sted hvis du føler dig begrænset og mindre motiveret ved at andre kigger. Træn i haven, i en park om morgenen, i skoven, på en mark mm. Men ret hurtigt bliver man altså ligeglad med andres 'kig' - De fleste synes som regel blot at det ser spændende ud - og får lyst til at prøve selv. Får vakt minder fra barndommen.
Vælg en egnet fremgangsmåde
Placer ringen i taljen og hold den helt vandret. Lad være med at at spekulere i hvordan du skal bevæge dine hofter, men fokuser' på at mærke ringen mod mavemusklerne. Bevæg dig med det samme, du har sat ringen igang. Kobl' hjernen fra og pres fremad mod ringen. Sving begge veje til du finder den der fungerer bedst for dig. Din sixpack bliver ikke ujævn af at du altid svinger samme vej ;-)
Giv dig selv nye udfordringer, hver gang!
Prøv at se om du kan dreje omkring med ringen, udføre dansetrin eller bevæge armene samtidig.
Lær f.eks. nye tricks fra Miss Mia's Hula Hoop DVD hvis du træner med trick-ring, eller udfør squats eller lunges med din vægtede ring, når du bøjer ned. Se min facebook-side for inspiration (kommer til at lægge mange flere øvelser ud snart!.) eller skriv til mig hvis du har brug for et tip!

Jeg laver snarest en opfølger på dette indlæg med flere ideer til træning!
God fornøjelse og nyd sommeren!

Snurrende hula-hilsner fra Miss Mia



søndag den 21. september 2014

Hula Hoop Booster!

Her får I lige en af mine favorit-drikke, - det er sikkert osse' en af Skipper Skræks:


Pres 3 store æbler, 2 lime og 1 skefuld ingefær i en juicepresser. Blend dernæst saften i en blender med en håndfuld frisk spinat og isterninger. Mmmm - den er god! En rigtig hula hoop booster!
(Indeholder masser af A-vitamin, C-vitamin, E-vitamin, K-vitamin, magnesium, jern, folat og kalcium)


onsdag den 23. juli 2014

På stranden

Håber I nyder sommeren!? Det gør jeg. Har idag været på stranden hele dagen med en af mine favoritter:


Knus MM

ps: Er lige kommet på Instagram: http://instagram.com/missmiashulahoop

lørdag den 7. juni 2014

Nye show-billeder af mit Hula Hoop & Fandancing-show

Hej! Her kan I se de nye billeder af den røde dragt og de vifter der bliver brugt i mit Hula Hoop & Fandancing-show. Billederne er taget af Kirstine Ploug og dragten er syet af Tue Elkjær. Jeg selv har konstrueret vifterne fra bunden af og dekoreret dragten med rhinsten. Ringen er produceret i mit værksted. Fremstiller alle mine ringe selv, da jeg så er sikker på de ka' det, de skal ku' :-)



Har iøvrigt kreeret nogle endnu større hvide vifter (pænt tunge), som jeg pt også er ved at skabe en show-koreografi til. - Denne gang til værker af Vivaldi. I mit røde show (Der er mere burlesque'et) optræder jeg til surfbandet The Tremolo Beer Gut's "Remember Jemez Red" og "Shabby Moscow Tremolo".
   I pinsen træner jeg løs nede i hula hop-borgens gård - Skal optræde med 3 shows i næste weekend og skal lige ha' holdt det hele ved lige/genopfrisket.
   God ferie!
Snurende hilsner MM

torsdag den 8. maj 2014

Hula Hoop Fitness - Om mit koncept til højeffektiv og sjov træning med vægtede hula hop-ringe!

I hvert femte danske hjem med voksne damer står der efterhånden en vægtet fitness hula hop-ring. Kulørt, gummibelagt og bølget på indersiden. De fleste bruger den kun til snur' rundt om maven eller gør forsøg på det.
   Men ringene kan imidlertid benyttes til en lang række øvelser uden for taljen også! Øvelser til træning af hele kroppen. Med mere end 10 års erfaring inden for hula hop-feltet, har jeg gennem længere tid, udviklet Hula Hoop Fitness-konceptet, som idag bla. kører som faste hold i Fresh Fitness-kæden, på Amager og Vesterbro i København og som workshops i hele landet.

Foto: Kirstine Ploug


     Til Hula Hoop Fitness benyttes ringen bla. til styrke og toning af armene. Pga. vægten giver det god mening at foretage en masse løft, fra forskellige vinkler, til dansetrin. Selvom vægtklasser på 1,2 kg til 2,2 kg ikke lyder af meget, så kan de mange løft, i de rigtige vinkler mærkes på enhver. Bonus er, at man som kvinde undgår at få store pumpede, - men i stedet stærke, slanke, markerede arme, - der ikke 'blafrer' ved bevægelse. De fleste kvinder glemmer som oftest at træne deres arme, i kampen mod kiloene på maven.
    Under en Hula Hoop Fitness-time fokuserer jeg også på at træne stærke ben og bag. Hertil benyttes ringen bla. som balletbarre og som løftet balanceredskab til styrkende benløft. Desuden benyttes ringen, lagt på gulvet til konditionstræning, med en masse forskelligartede hop ud og ind.
    Selvfølgelig benyttes ringen også rundt om maven en stor del af tiden. Til forskellige trin og med brug af armene. For mig handler det meget om at få mine holddeltagere til at 'koble hjernen fra' og løsne op i kroppen. Først da, bliver det nemmere at lære at hula hoppe. Alle kan nemlig lære at få den til at køre, så længe den kropslige diameter er under halv størrelse af ringens. Ellers vil jeg anbefale lidt kostomlægning noget tid før træningstart. Indimellem bruger jeg også bolde, vægte og stepbænke sammen med hula hop-ringen.
    Henimod slutningen af mine timer lægger jeg ofte hoopilates-øvelser, - pilatesøvelser med hula hop-ring. Ringen er et fantastisk balanceredskab til at få kroppen ud i mere avancerede positioner, der kan gavne og styrke hele kroppen.
    Til en Hula Hoop Fitness-time kan du snildt forbrænde 600-700 kcal. Du får trænet alle mavemusklerne, rygmusklerne og løsnet alle kontorspændingerne op i nakke og skuldre. Desuden får du trænet arme, ben og bag, - ja hele kroppen! Og vigtigst af alt - Det er sjovt!
    Jeg vil inden for en måneds tid lægge nogle øvelser ud på youtube - og inden da håber jeg at vi ses på nogle af mine hold!

   Snurrende Hula Hoop Fitness-hilsner fra Miss Mia

lørdag den 12. april 2014

Hula Hotdogs!

Jeg hula hopper ikke hele tiden faktisk. Indimellem nyder jeg også at gå i køkkenet og lave god mad.
  I aften er det lørdag og menuen står derfor på Hula Hotdogs!


- og det er egentlig ikke så svært at lave..! Selvom det ku' se sådan ud.

Sådan gør du:

Køb nogle franske hotdog-brød og skær dem i skiver




- og smør dem med smør og så ind i ovnen på 200 grader i 5 minutter!



Du kan osse' lægge dem i et toastjern, hvis du skal ha' rillemønstre i dine hula hop-ringe.
Imens skæres de røde pølser i skiver og stikkes ud med et sugerør. - Og så på panden!

Imens ringene bages og steges kan kan du lave hula hop-tricks - men lad være med at gå for langt væk. Det er så kedeligt, hvis de brænder på..!

Server' med fransk hotdog-dressing. Velbekomme!

Snurrende hilsner Miss Mia


mandag den 31. marts 2014

Vind en hula hop-ring, dvd, hula hop-træning mm.!

Jubii!
   Min facebookside er nu i 'k' - og det fejrer jeg i disse dage med gave-konkurrencer, hvor følgere kan vinde hula hop-dvd'er, træning, ringe, tattoos mm.
   Tag et kig med klik på: https://www.facebook.com/pages/Miss-Mia/105075869577124 - så kan det være at du er en af de heldige!
   Fortsat god dag!

Snurrende hilsner MM


foto: Ploug Fotografi

onsdag den 26. februar 2014

Sløjfe og striber

Var i begyndelsen af denne måned studiet med fotograf Kirstine Ploug, og det kom der bla. dette billede ud af:

Dragten har Tue Elkjær syet ud fra mine ønsker om en sløjfebadedragt. Så dragten nedenfor i et Alt for Damerne fra 50'erne og fandt siden det helt rigtige badedragt/sports-stof, der er velegnet til hula hop.


Ringen har jeg selv produceret i mit værksted og slikkepinden er fra Tivoli. Har iøvrigt en flok stående i en vase derhjemme - Holder lidt længere end blomster og ser flot ud, synes jeg.
   Fortsat god februaraften! 
Snurrende hilsner fra Miss Mia

torsdag den 16. januar 2014

Skitsearbejde til min kommende Hula Hoop Ballet!

God formiddag!

   Sidst i februar er jeg klar med et nyt show, - en Hula Hoop Ballet, og sidder lige nu og arbejder med skitserne til mit nye kostume:






Har bestilt en milliard million rhinsten fra Kina og skal købe stof og tyl i weekenden. I næste uge blir' det spændende at se hva' Tue sir' til det. Om det overhovedet ka' sys..!

Hav en dejlig dag!

Plie'er, Grand Battement'er og Pirouetter / MM

mandag den 13. januar 2014

En hula hopper med make-up på!

Rigtig godt nytår!

Fik aldrig lagt billederne fra E.L.F. Cosmetics på bloggen (findes på facebook) - så her er de:






God mandag!
   Snurrende hula-hilsner MM

søndag den 8. december 2013

Backstage-fotos fra weekendens shows

Glædelig jul!

    I weekenden var jeg ude at optræde, og delte bla. scene med disse dygtige mandlige performere/artister:

Her med Christian Van Schijndel (The Gentleman)


og Michiel Tange Van Leeuwen

og Anders Astrup

Juleknus MM

torsdag den 28. november 2013

Ny dragt!

Jubii! Så har dygtige Tue Elkjær syet min nye dragt færdig! Glæder mig til at hula hoppe i den :D

Hav en dejlig dag!
Snurrende hilsner - Miss Mia

torsdag den 3. oktober 2013

Photoshoot for E.L.F Cosmetics

Hi igen!

Siden jeg bloggede sidst er jeg bla. blevet sminket og fotograferet af E.L.F's dygtige folk:
(Make-up: Malene Windekilde, Fotos: Emilie Delance)



I disse dage har jeg travlt med hula hop-undervisning, rekvisitkonstruktion og forberedelse af weekendens kommende 3 showoptrædener.
   Mine shows i Store Vega, lørdag er der stadig få billetter til (50'er-arrangementet) Disse kan købes på Vegas hjemmeside. Optræder med mit Hula Hoop & Beachball-show ca. kl 21:10 og med mit Hula Hoop & Fandancing-show kl ca. 22:30 efter DR's big band har spillet sidste nummer :-)

Hula hop-knus MM

søndag den 15. september 2013

Hula hop-fest!

Håber I har haft en dejlig og fornøjelig weekend!
- et godt fest-trick er hula hop-ringe og helst rigeligt af dem..


Jeg plejer at placere en ordentlig stabel på dansegulvet eller bære dem ned i gården, hvis vejret tillader det. Så er gæsterne ikke sene til at gribe dem og lave skæg. Mojitoer eller mosquito'er! serverer jeg osse', - og hvis ikke man er til alkohol, er de også gode uden den hvide rom i. Undlad dog at blande lime, mynte og sukker med sodavand. Brug danskvand i stedet. - Og tilsæt endelig glimmerpalmer, drinksdyr og parasoller.!


 Hulahopla fra Miss Mia

torsdag den 12. september 2013

Polly danser

Er ved at rydde op i hula hop-borgen og faldt lige over min yndlings-'pigebog' fra da jeg var lille. Polly danser fra 1956.


Polly rejser rundt i Tyskland og danser i forskellige cirkus/teatre og undervejs sker der en masse frygtelig spændende ting - Sådan husker jeg det i hvert fald..
   Måske den skal være min nye godnatlæsning, eller med i sminkekufferten næste gang jeg skal ud. Har nogle gange nogle lange ventetider i garderoberne mellem mine shows.
    Billederne nedenfor er fra Vega - ville gerne ha' en dragt ligesom Pollys..




God eftermiddag!

Snurrende hilsner fra Miss Mia

onsdag den 11. september 2013

Hula Hoop & Fandancing-show på Bremen Teater

Hi!
Her er der lige lidt billeder fra mit show på Bremen Teater.
Optrådte i forbindelse med showet "Jonatan Spangs Polterabend." (Fotos - Leepix.dk)







Fortsat god eftermiddag!
Kærlige hula-hilsner fra Miss Mia



torsdag den 29. august 2013

Øj, øj - en hulafant!

Dyr, der ka' hula hoppe er mega sejt..! - og så er det endda med en af de tunge, vægtede ringe om snabelen! Den ville jeg gerne have med på mine hold i Fresh Fitness :-D

Hav en dejlig dag!

Snurrende hilsner fra Miss Mia